Social- og sundhedsassistent

Her vil du typisk blive tilbudt vagter som social- og sundhedsassistent

Som social- og sundhedsassistent i Prima Vikar vil dit arbejde typisk finde sted i hjemmeplejen, på plejecentre, dag- og ældrecentre og beskyttede boliger. Har du særlig interesse og kompetencer, er specialteams også en mulighed.

Arbejdsområde

Dit primære arbejdsområde vil typisk være medicindosering, udføre personlig pleje og praktisk hjælp, samt observere og rapportere borgerens aktuelle tilstand.

Arbejdstider og booking af vagter

Som SSA vil du blive tilbudt vagter i forhold til dine ønsker og booking af vagter foregår via mobiltelefonen (opkald og sms), mail og Prima Vikar-appen, som du kan hente til din telefon.

Hvordan bliver du vikar

Oplever du glæde ved at give omsorg, og kunne du tænke dig at blive vikar hos os, bedes du udfylde vores kontaktformular eller ringe til os på 27 89 67 24.

Ansættelsessamtalen

Meningen med ansættelsessamtalen er at afdække dine faglige kompetencer, erfaringer og personlige engagement i forhold til vores kunders behov samt dine ønsker til vagter. På mødet vil du få gennemgået vores forventninger til dig som vikar samt vores arbejdskodeks. På basis af vores møde vil vi i fællesskab se på de muligheder, vi kan tilbyde dig i et fremtidigt samarbejde.

Til ansættelsessamtalen har vi brug for, at du har følgende klar:

  • Eksamensbevis
  • Gyldig autorisation
  • Straffeattest
  • Relevante kursusbeviser