Sundhedsfaglige vikarer i flere faggrupper til Nordsjælland
Vil du være en del af et professionelt vikarbureau i rivende udvikling? Er du uddannet social- og sundhedshjælper, assistent eller sygeplejerske? Søger du fleksibilitet, og vil du arbejde i Nordsjælland? Så har vi brug for dig i Prima Vikar!
Til vores voksende vikarteam søger vi nye vikarer i alle vores faggrupper til vagter i Nordsjælland. Vi har især muligheder i Halsnæs og Gribskov, hvor du kan tage attraktive vagter på plejehjem, bosteder, i hjemmeplejen mv. Da vi tilbyder flere muligheder for vagter og har kunder med forskellige behov, kan du blive vikar, hvis du tilhører en af disse faggrupper:
- Sygeplejerske
- Social- og sundhedsassistent
- Social- og sundhedshjælper
En hverdag med relevante vagter og masser af frihed
Uanset hvilken af ovenstående faggrupper du tilhører, så er vikarrollen hos Prima Vikar lig med muligheder. Vi får løbende vagter ind overalt i Nordsjælland, som du kan booke dig ind på. Her løser du opgaver, som er relevante i forhold til din baggrund og erfaring – og som du føler dig tryg i.
Inden du starter som vikar, gennemgår du vores rekrutteringsproces, hvor du bl.a. deltager i en samtale med en af vores HR-medarbejdere. Sammen kortlægger I dine kompetencer og erfaring, så vi sikrer os, at du kan blive matchet med de rigtige opgaver på de korrekte vagter.
Den helt store fordel ved at være en del af Prima Vikar er, at du selv kan styre din hverdag. Vi har ingen krav til, hvor mange vagter du skal tage eller hvorhenne. Det er helt op til dig! Du får adgang til vores app, som du downloader til din smartphone. Fra den kan du selv styre din kalender, holde øje med ledige vagter og vise interesse for dem, som du er interesseret i.
Vi forventer af dig:
- At du har en sundhedsfaglig uddannelse som enten social- og sundhedshjælper, assistent eller sygeplejerske
- At du er ansvarsbevidst og tager ansvar for dine opgaver og sikrer høj kvalitet i plejen og omsorgen for borgerne.
- At du er god til at indgå i teams og kan kommunikere effektivt med både kollegaer og borgere for at skabe et godt arbejdsmiljø.
- At du er omstillingsparat og hurtigt kan tilpasse dig forskellige arbejdsmiljøer og opgaver, da hver vagt kan byde på nye udfordringer.
- At du kan tage initiativ og træffe beslutninger i forskelligartede situationer.
Du får en høj løn og personlig service
Alle vikarer i Prima Vikar modtager et eksklusivt løntillæg på 15 kr. ekstra i timen på HVER vagt. Dette tillæg bliver lagt oveni de fastsatte lønsatser, som afhænger af din faggruppe og evt. erfaring. Du kan finde de lønsatser, der er relevante for dig, her på siden.
Ud over en høj løn, som du kan vælge at få udbetalt ugentligt eller hver 14. dag, modtager du også feriepenge og pension.
Vi ser vores vikarer som kollegaer. Derfor skal du være tryg og kunne få hjælp, hvis det er nødvendigt. Vi tilbyder personlig og nærværende service, hvor vores medarbejdere sidder klar til at hjælpe hver dag året rundt fra kl. 06-24. Du er også altid velkommen til at komme forbi til en kop kaffe på vores kontor i Birkerød.
Vi har tid til mennesker
Det er vores motto. Prima Vikar er et veletableret vikarbureau, der hver dag leverer professionelt sundhedsfagligt og pædagogisk personale til pleje-, sundheds- og omsorgssektoren på hele Sjælland og de omkringliggende øer.
Ansøgning og kontakt
Kunne du tænke dig at blive vikar hos Prima Vikar? Søg herunder via knappen – det tager ikke mere end 5 minutter.
Er du nysgerrig eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte vores dygtige medarbejdere i HR-afdelingen. Det kan du gøre på telefon 27 89 67 22.
Vi glæder os til at høre fra dig.