
Tydelige aftaler skaber tryghed
Her kan du læse Prima Vikars forretningsbetingelser, der danner grundlaget for et klart og gennemsigtigt samarbejde. Vi tror på tydelige aftaler og stærke relationer, hvor der er styr på detaljerne.
Du kan også downloade forretningsbetingelser som PDF nederst på siden.
1) Generelt
Disse betingelser finder anvendelse for vikarbistand samt øvrige ydelser i forbindelse hermed.
Disse betingelser gælder for retsforholdet mellem Prima Vikar A/S og Kunden. Enhver fortolkning, præcisering og udfyldning af nærværende forretningsbetingelser samt enhver tvist mellem Prima Vikar A/S og Kunden i øvrigt, er underlagt dansk ret. Endvidere skal enhver tvist mellem Kunden og Prima Vikar A/S afgøres ved Sø- og Handelsretten i København.
Vikarer tilknyttet Prima Vikar A/S er bundet af en aftale med Prima Vikar A/S, der fastlægger deres rettigheder og pligter. Prima Vikar A/S påtager sig at udfærdige ansættelsesbevis i overensstemmelse med gældende regler. Der består således intet kontraktforhold mellem Kunde og vikar
Prima Vikar A/S er forpligtet til at pålægge sine medarbejdere og vikarer tavshedspligt, at iagttage diskretion og fortrolighed med hensyn til sine kunders forhold og forretningsanliggender, medmindre:
- Sådan en information var offentliggjort eller på anden måde offentlig tilgængelig eller
- Sådan en information er lovlig offentliggjort af en uafhængig tredjepart, eller
- Sådan en information efter loven skal offentliggøres.
Herudover påtager Prima Vikar A/S sig intet ansvar i tilfælde af vikarens manglende iagttagelse af diskretion og fortrolighed.
Under vikarens udførelse af arbejde for Kunden, påhviler det vor vikar at følge Kundens instruktioner. Kunden, har således ledelsesretten med den fulde instruktion-, tilsyn- og kontrolmyndighed over vikaren, derfor påtager Prima Vikar A/S sig intet ansvar for vikarens handlinger, herunder retsstridige handlinger samt fejl og undladelser begået af vikaren.
Kunden er forpligtet til at opretholde lovpligtige forsikringer og ved skade foretage anmeldelse, der omfatter vikarer og øvrigt personale fra Prima Vikar A/S, der i vikariater udfører arbejde hos Kunden. Der henvises til Arbejdsskadeforsikringsloven §5. Hvis der i forbindelse med udførelsen af arbejde
hos Kunden rejses et eventuelt krav fra vikaren, har Prima Vikar A/S fuld regres mod Kunden. Prima Vikar A/S er berettiget til at hæve aftalen, såfremt Kunden ikke har eller opretholder sådan fornøden forsikring.
Kunden er forpligtet til at sikre, at arbejdsforholdene for vikaren sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige og i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser herom samt ansvarlig for overholdelse af lovene om diskrimination og ligebehandling m.v. Prima Vikar A/S er berettiget til uden yderligere varsel at hæve aftalen i tilfælde af Kundens manglende iagttagelse af ovennævnte lovgivning. Hvis der i forbindelse
med udførelsen af arbejdet hos Kunden rejses et eventuelt krav mod Prima Vikar A/S fra vikaren, som følge af sådan lovgivning, har Prima Vikar A/S fuld regres mod Kunden.
Vikariater afregnes pr. time i henhold til gældende prisliste. Faktura sendes til Kunden hver uge og er forfalden til betaling 8 dage fra fakturadato. Ved betaling efter forfaldsdato beregnes rente på 1,5% pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen til betaling sker. Renten beregnes uden, Prima Vikar
A/S har fremsat rentepåkrav. For hver rykker Prima Vikar A/S fremsender til Kunden, pålægges Kunden et rykkergebyr. Ved udarbejdelsen af fakturaen, kan denne pålignes et fakturerings- og miljøgebyr.
Prima Vikar A/S betaler alle pligtige sociale ydelser til vikaren samt afregner dennes kildeskat. Prima Vikar A/S er forpligtet til kun at ansætte vikarer, der er fyldt 18 år. Timepris indeholder ikke eventuelle vederlag eller udlæg, som Prima Vikar A/S eller vore vikarer afholder på vegne af Kunden. Som udlæg betragtes:
- Udgifter i forbindelse med kørsel i egne bil ved opgavens udførelse, dog ikke til og fra Kunden.
- Offentlige afgifter afholdt i forbindelse med den aftalte opgaves udførelse.
I tilfælde af, at arbejdet udsættes, forsinkes eller forhindres grundet force majeure, har Prima Vikar A/S ikke misligholdt sine forpligtelser, og Kunden kan derfor ikke gøre krav gældende. Ved force majeure forstås blandt andet forhold, der opstår uden Prima Vikar A/S’ skyld, herunder krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejker, lockout, offentlige påbud eller forbud eller lignende.
2) Vikariater, Prima Vikar A/S
For vikariater (vagter), aftales jobfunktion, vagtlag og forventet varighed mellem Prima Vikar A/S og Kunden forud for hvert vikariat, under hensyntagen til:
- Alle vagter er af minimum 5 timers varighed.
- Ved vagter med en varighed over 6 timer har vikaren ret til at afholde pauser i samme omfang som Kundens eget personale.
- Pauser er betalte og faktureres.
Såfremt Kunden under vikarens udførelse af arbejdet er nødsaget til at ændre arbejdsforholdene herunder med hensyn til tid, sted eller art skal Kunden straks underrette Prima Vikar A/S herom, blandt andet således, at vikaren får den fornødne anvisning. Såfremt Kunden ikke senest 5 timer inden vagtstart meddeler Prima Vikar A/S ændringen af arbejdsforholdene, vil Kunden blive ansvarlig for eventuelle omkostninger, som Prima Vikar A/S eller vikaren må afholde som følge af ændringerne af arbejdsforholdene.
Det påhviler Kunden snarest at forvisse sig om, at vikaren er i stand til at udføre det aftalte arbejde samt har det fornødne kendskab til hjælpemidler og de dertil hørende sikkerhedsforskrifter. Såfremt Kunden mener, at vikaren ikke er i stand til at udføre det aftalte arbejde m.v., skal Kunden straks meddele dette samt begrundelsen herfor til Prima Vikar A/S. Såfremt Kunden ikke har reklameret rettidigt, kan Kunden i den forbindelse ikke gøre noget krav gældende mod Prima Vikar A/S.
Ved planlagt vikariat fra 2 ugers og indtil 3 måneder kan kunden som udgangspunkt ikke foretage ændringer i varighed eller afbryde vikariatet, når vikaren er booket. Ved et vikariat vil Prima Vikar A/S bestræbe sig på at tilbyde Kunden den samme vikar, men er ikke forpligtet hertil.
Har Kunden ved vikarens fremmøde alligevel ikke behov for dennes assistance, faktureres Kunden for hele vederlaget uanset bestilt antal timer.
Har kunden en samarbejdsaftale (prisaftale) med Prima Vikar A/S er reglerne for bestilling og aflysning i denne gældende.
Fakturaen omfatter de præsterede arbejdstimer samt eventuelle udlæg. Såfremt vikaren skal arbejde udover den mellem Prima Vikar A/S og Kundens fastsatte arbejdstid, faktureres Kunden overtid af dette arbejde, der udføres med udgangspunkt i de gældende overenskomster.
Arbejde udover Prima Vikar A/S og Kundens fastsatte arbejdstid faktureres til Kunden med overtid af det erlagte arbejde, der udføres med udgangspunkt i de gældende overenskomster.
3) Fastansættelse af vikarer
Try & Hire er en mulighed for at ansætte medarbejdere, der påbegynder ansættelsesforholdet som vikar. Prima Vikar A/S tilbyder denne ydelse. Denne formidling er uden beregning, hvis vikaren har arbejdet hos Kunden i mindst 13 uger på fuld tid (defineres som 37 timer pr. uge) eller 26 uger på deltid (defineres som mindre end 37 timer pr. uge). Det er en forudsætning for førnævnte bestemmelse, at Kunden har betalt Prima Vikar A/S for vikariatet i de pågældende perioder på enten 13 eller 26 uger. Såfremt vikariatet har varet mindre end 13 uger, henholdsvis 26 uger, vil det udløse et honorar for fastansættelse. Der modregnes 1/13 henholdsvis 1/26 af honoraret for hver uge, vikaren har arbejdet for Kunden og som Kunden har betalt Prima Vikar A/S for.
Har Prima Vikar A/S formidlet kontakt til en vikar eller udsendt en vikar til Kunden, som Kunden vælger at ansætte, vil Prima Vikar A/S være berettiget til et honorar, der følger de til enhver tid gældende forretningsbetingelser for fastansættelser. Det fremhæves, at Prima Vikar A/S er berettiget til fuldt honorar selvom vikaren umiddelbart efter udvælgelsesprocessen/vikariatet ikke får ansættelse hos Kunden, men bliver ansat hos Kunden inden 3 måneder fra Prima Vikar A/S’ afslutning af udvælgelsesprocessen eller 3 måneder fra vikarens sidste arbejdsdag for Prima Vikar A/S. I øvrigt henvises til vikarlovens bestemmelser om klausuler.
4) Offentlig information
Bortset fra inkludering af Kunden på sædvanlige referencelister, der bruges i markedsføringsøjemed, skal alt materiale, hvor Prima Vikar A/S oplyser om sit forhold til Kunden, herunder øvrigt reklamemateriale, pressemeddelelser og oplysninger til journalister, forudgående godkendes af kunden.
Har du brug for det hele som PDF?
Tryk på knappen herunder for at at åbne forretningbetingelserne i en PDF-fil, som du kan gemme.

Vi er et førende vikarbureau, der servicerer kunder på hele Sjælland.
Hovedkontor
Blokken 81, st. 1. sal
3460 Birkerød
+45 27 89 67 22
kontakt@primavikar.dk
© Copyright Prima Vikar A/S | CVR 35 05 60 17